3.000+ anmeldelser, gennemsnitlig vurdering 4,82/5.

Af kvinder, for kvinder! Vores historie

Black Friday-udsalg

20–70 % rabat på alt

Merino vs. polyester – hvad skal du vælge?

Sandra Šuc |

Der findes tre hovedtyper af materialer i det tøj, vi går i i dag: bomuld, syntetiske stoffer (polyester, nylon) og uld. Hvert materiale har sine fordele, så det kan være svært at vælge. Er du i tvivl om, hvilket der passer til dig? Læs med, og find ud af det!

Bomuld

Til funktionstøj er bomuld det mindst egnede af de tre. Selvom det er rart at røre ved og 100 % naturligt, er det et relativt tungt materiale, og det suger meget vand. En bomulds-T-shirt, der er gennemblødt af sved, forbliver våd i timevis. Og ikke nok med det. Når den er våd, føles den klam mod huden og holder dig gennemblødt af det vand, der sidder fast i bomuldsfibrene. Bomuld mister også al sin isoleringsevne, når det er vådt, så det giver slet ingen varme.

Polyester

Syntetiske materialer, især polyester, har – selvom de er lavet af plastfibre – en del fordele frem for bomuld. Polyester er et meget let materiale, ekstremt slidstærkt og tørrer hurtigere end noget andet. Det skyldes, at det stort set ikke optager vand. Alt overskydende vand drypper derfor bare af stoffet, og kun det vand, der sidder på overfladen, skal tørre.

Men hvis det ikke optager vand, betyder det så ikke også, at det ikke lukker vand ud og holder fugten inde mod kroppen, når du sveder? Svaret er: »Jo, det gjorde det engang.« Og derfor foretrak folk tidligere bomuld. I de seneste årtier er teknologien bag polyesterstoffer dog blevet enormt meget bedre. Polyester er nu meget blødere at røre ved, mere åndbart og generelt rarere at have på. Derfor er bomuld stort set forsvundet fra funktionstøj.

Der er dog stadig én ulempe ved polyester. Har du det på i timevis, begynder det at lugte. Årsagen er igen, at det grundlæggende er lavet af plastfibre. Ud over lugten begynder der også at samle sig bakterier, som kan irritere huden og give helbredsproblemer, hvis du bruger det i længere tid uden at vaske det.

Her kommer … merino!

Du finder ikke merinould hos almindelige sportstøjsmærker som Nike, Under Armour og lignende. Grunden er enkel. Disse mærker fokuserer på aktiviteter, der sjældent varer mere end en time (en tur i fitnesscentret, en basketballkamp, en løbetur osv.). Til den ene time er stoffer baseret på polyester mere end gode nok. Udendørsaktiviteter som vandring eller klatring varer derimod mange timer, nogle gange endda flere dage. Derfor begyndte mærker med fokus på friluftsliv at vælge merino frem for polyester.

Først og fremmest: Hvad er forskellen på uld og merino? Merino er en bestemt type uld, der kommer fra merinofår. Al merino er altså uld, men ikke al uld er merino. Merinould er meget tyndere, »mildere« og mere tilpasningsdygtig end »almindelig« fåreuld. Det gør den meget rarere at røre ved. Hovedårsagen til, at folk ikke bryder sig om at gå i uld, er, at den har det med at klø. Tænk på at have din bedstemors kradsende julesweater på direkte mod huden. Ikke så rart! Men fordi merinofibrene er meget tyndere end almindelig uld, er de mere fleksible og bøjer blødt mod huden, så den klør ikke det mindste.

Merinould er naturligt antimikrobiel, så de ubehagelige bakterier ikke samler sig i stoffet, selv efter flere dages brug. Og den lugter ikke. Helt ærligt! Du kan have den på, mens du vandrer 8 timer om dagen flere dage i træk, og den udvikler ingen lugt. Den eneste lugt, du kan risikere, er din egen svedlugt. Men det er en anden historie. 

Der er endnu en egenskab ved merino, som er grunden til, at den kaldes mirakelstoffet. Den mister ikke sin isoleringsevne, når den er våd. En våd merinotrøje holder dig lige så varm som en tør. Og når den er våd, klæber den ikke til huden som bomuld eller polyester, så du føler slet ikke, at du er våd.

 

Nu har vi slået fast, at bomuld ikke duer til eventyr udendørs.

Hvis du mener det alvorligt med outdoortøj, står valget mellem polyester og merino. Der er dog ingen klar vinder mellem de to, og du må vælge ud fra nogle konkrete forhold.



Komfort: vinder (uafgjort)

 

Moderne premium-polyesterstoffer føles luftige og bløde, selvom de ikke er lavet af naturmaterialer. Med vægt på moderne og premium. Din Nike-T-shirt til 20 dollars er ikke lavet til en hel dags vandring og vil ikke føles rar. Det vil en premium-polyestertrøje lavet til udendørsaktiviteter til gengæld.

Merino er lige så blød som polyester (hvis ikke blødere) og mere åndbar. Men det er stadig uld, og en lille (uheldig) andel af folk kan være lettere allergiske over for den og vil føle, at den klør. Hører du ikke til dem, vil merino føles fantastisk!

 

Varme: vinder (merino)

 

Generelt kommer varmen fra stoffets tykkelse. Jo tykkere stof, desto varmere. Ved samme tykkelse giver polyester en anelse mere varme. Men så snart din trøje bliver bare lidt våd, bliver merino ved med at holde dig varm, mens du fryser som en hund i polyester.

Især om vinteren er det en kæmpe fordel. Forestil dig, at du går op ad bakke og begynder at svede. Med polyester skal du være meget omhyggelig med at tage et par lag af, før du bliver for varm, begynder at svede og gør din polyestertrøje våd. Med merino behøver du ikke bekymre dig nær så meget. Dit merino-baselayer kan blive meget svedigt, uden at det gør noget. Du er stadig varm.

Og det handler ikke kun om sved. Bliver du ved et uheld våd af regn eller sne, beskytter merino dig stadig mod kulden, mens polyester ikke gør.

 

Tørretid: vinder (uafgjort)

 

Bomuld optager mest vand, merino optager meget mindre end bomuld, men dog lidt, og polyester optager næsten intet vand. I teorien vinder polyester altså denne runde. Men som nævnt betyder det ikke meget, hvis merino bliver våd. Og selvom den måske er lidt længere om at tørre end polyester, klæber den ikke til huden og gnaver eller skurer ikke som polyester. Så det føles slet ikke, som om du har en våd trøje på.



Åndbarhed: vinder (merino som baselayer, polyester som mellemlag)

 

Sammenligner vi merino- og polyesterstof af samme tykkelse, er merino den ubestridte vinder. Vil vi lave et virkelig tykt merinostof, skal det dog være meget tæt, og den øgede tæthed mindsker åndbarheden. Leder du efter et mellemlag (som er tykkere end et baselayer), er polyester vejen frem, men til et tyndere baselayer giver merino langt bedre åndbarhed.

 

Lugt: vinder (merino)

 

Det er slet ikke tæt løb. Merino.

 

Holdbarhed: vinder (polyester)

 

Alle ved, at plast holder længere end naturmaterialer (hvilket også gør det mindre miljøvenligt). Medmindre trøjen hænger fast i en meget skarp sten, flænger den ikke. Og selv med masser af gnid og slid går den ikke i stykker.

Merino er mere sart. Man kan simpelthen ikke væve uld tæt nok til at gøre den lige så slidstærk. Alt stof af uld, også merino, begynder med tiden at gå op i sømmene (armhuler, hals, skuldre, talje). Det er også meget mere udsat for slid, når en rygsæk eller din klatresele gnider mod det. Selv for hyppig vask gør ulden tyndere og svagere. Konklusion: Du kan have 20 år gamle polyestertrøjer, men ikke 20 år gamle merinotrøjer.

 

Vægt og størrelse: vinder (polyester)

 

Merino er tungere end polyester. Men det er ikke hele problemet. Merinotøj er som regel tykkere end polyester for at opveje den lavere holdbarhed, mens polyester kan være ekstremt tyndt og stadig meget slidstærkt. En ekstremt tynd merino går i stykker på et øjeblik, så merinostof er som regel en anelse tykkere.

 

Men som vi har slået fast, udvikler merino ingen lugt og samler ikke bakterier. Det betyder, at du kan have den samme trøje på flere dage i træk, og én merinotrøje vejer meget mindre i rygsækken end tre polyestertrøjer.

 

Bæredygtighed: vinder (merino)

 

Selvom nogle polyesterstoffer kan genanvendes, er de stadig grundlæggende plast lavet af olie. Merino er 100 % naturligt. Det er fårehår.



Pris: vinder (polyester)

 

Den billigste polyester er langt billigere end nogen merino. Men du vil næppe have en billig polyestertrøje på en 16 km lang vandretur med rygsæk på. Så det er ikke en fair sammenligning. Den polyester, der bruges i tøj til udendørsaktiviteter (især vandring og klatring), er dyrere, så prisforskellen til merino er ikke så stor. Merino er dog stadig dyrere, hvilket næppe er overraskende, når den skal gro på får.



Samlet vinder

 

Hvis vi ser bort fra det billigere, mere fitnessorienterede sportstøj i polyester og kun sammenligner de bedre polyesterstoffer til udendørsaktiviteter med merino, er det svært at sige, hvad der samlet set er bedst. Det afhænger virkelig af den konkrete situation.

 

Efter vores mening er merino helt klart det bedste stof om vinteren. Især som baselayer (medmindre du er en af de uheldige få, der virkelig ikke kan have uld direkte på huden, så polyester er dit eneste valg). Med merino som baselayer betyder det ikke meget, om det bliver vådt, hvad enten det er af sved eller af vejret. Og fordi vi om vinteren som regel har et mellemlag over baselayeret og et yderlag øverst, gnider dit merino-baselayer ikke direkte mod rygsækkens stropper eller hænger fast i grene eller skarpe sten, så holdbarheden er ikke det store problem.

 

Om sommeren er det mere kompliceret. Mange tror, at uld kun bruges i kulde, men de kunne ikke tage mere fejl. Merino er generelt en fremragende termoregulator. Den holder dig varm i kulde og kølig, når det er varmt. Om sommeren vil du dog gerne have en tynd merinotrøje på, og det går ud over holdbarheden. Til en kort vandretur kan polyester være vejen frem. Men til en meget lang tur eller en flerdagstur, især når du skal pakke let, er en god merinotrøje den perfekte følgesvend.

 

Kort sagt:

Om vinteren anbefaler vi et langærmet baselayer i merino til vandreture.

Til intense eller kortere aktiviteter (løbeture om efteråret eller vinteren, langrend) anbefaler vi vores Summit langærmede T-shirt, som giver mere åndbarhed.

Om sommeren: Vælg en T-shirt i polyester til kortere vandreture og en let merino-T-shirt til længere ture og flerdagsture.

Som mellemlag: Vælg en polyesterfleece med gitterstruktur til aktivitet og en uldfleece til fritidsbrug.

Skriv en kommentar

Bemærk: Kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.